Nytårs-øvelse

december 30, 2021

Engang imellem er det tid til at gøre status og tænke fremad.
Der findes et hav af måder og værktøjer til dette.
Jeg kan godt lide at bruge denne her øvelse bestående af 3 lister, fordi den gør en drøm/et mål mere håndgribelig, og er ikke så abstrakt som f.eks et moodboard.
Øvelsen gør, at jeg får taget stilling til de små ting i mit liv, og de dage der er flest af i livet – nemlig hverdage.
Det er her på hverdagene al forandring starter og for øvrigt også de dage der er flest af.

Øvelsen er ikke tænkt til din business eller dit job, men til dig helt personligt og privat.

Du skal lave 3 lister

  • Hvad vil jeg gerne have mere af i mit liv.
  • Hvad skal der til for at jeg får mere af det jeg ønsker mig i mit liv.
  • Hvad står i vejen for, at jeg får mere af det jeg ønsker mig.

Lav den i hånden, fremfor på computeren. Det kan noget.
Du kan med fordel holde pause ( gerne en time eller måske en hel dag) mellem listerne.

Hvad vil jeg gerne gøre plads til mere af i mit liv

Du skal lave en liste over hvad der gør dig glad og hvad du gerne vil have mere af i dit liv
Du skal ikke tænke på hvad gør dig lykkelig sådan overordnet, men mere små ting i hverdagen der gør dig glad. Ting du kan få plads til flere af, ved at lave små ændringer.
Hvilke små eller store ting i din hverdag nyder du, og vil gerne have flere af. 
Venskaber, hobbyer, oplevelser, kultur, natur, tid med familien osv.

Hvad skal der til?

Bagefter skal du stille dig selv spørgsmålet : Hvad skal der så til for at jeg kan få flere af de ting der gør mig glad eller har brug for?
Plads, bedre fysik, fritid, økonomi. Du skal ikke tænke på forhindringerne. Dem kommer vi til.
Du skal tænke helt lavpraktisk.
Hvis du gerne vi eks. motionere mere, så kan det f.eks være at du skal møde en time senere eller gå før fra job, og finde pengene til den sport du vil dyrke ved at give afkald på noget andet. Altså helt lavpraktiske løsninger.

Hvad står i vejen?

Og nu den lidt “kedelige” liste. Den der omhandler forhindringer og ting der står i vejen for os.
De forhindringer der gør, at du ikke har den tid eller plads, du har brug for.
Den er ikke sjov, men den er essentiel.
Fordi ved at skrive ting ned du ikke bryder dig om i dit liv, finder du ud af hvad du skal have mindre af.
Giver det mening?

Tag papiret med dine 3 lister og sammelign punkerne.
Nu ved du hvor du skal sætte ind.
Det er en simpel men meget effektiv øvelse til en håndgribelig handlingsplan.

Rigtig god arbejdslyst