10 tips til at komme i gang med at rydde op nu!

juni 27, 2021

Kender du følelsen af at være overvældet.
For mange ting, tanker og følelser der gør at du ikke kommer i gang med de ændringer der skal til…
Det gør jeg! Jeg har været der, og kommer engang imellem derhen igen.

Her er 10 tips til hvordan du kan komme i gang med din oprydning (og måske endda gøre det sjovt) selvom du føler dig overvældet.

START SMÅT
I stedet for at fokusere på store områder så start med noget småt. En skuffe, eller et skab noget du kan overskue.

SÆT EN ALARM PÅ 10 MINUTTER
Tag en pose og gå rundt i dit hjem og fjern de ting der ikke betyder noget for dig mere.
Du kan evt. starte med den her liste.

START MED OVERFLADERNE//AFFALD
En rodet skuffe, et fuldt skab kan virke overvældende. Start med en overflade. Start med at tage en sort affaldssæk og gå rundt i huset og flyt affald. Blade, brochurer, visne blomster, kuglepenne der ikke duer.
Igen kan du bruge denne liste

FØR/EFTER
Vælg et lille område.
Tag et før billede, ryd op i 10 minutter, tag et efter billede. Det er vildt så motiverende sådan et billede af 10 minutters fokuseret arbejde kan være.

SIG DET HØJT
Fortæl nogen at du rydder op – det virker…

LAD PLADSEN STÅ TOM
Når du har fjernet en masse rod fra en hylde eller skuffe, så modstå lysten til at fylde den op igen med det samme. Nyd at du har skabt plads, og tænk dig godt om før du fylder den op igen.

FOKUSER PÅ MÅLET
Spørg dig selv hvad det vil betyde for dig at få skabt plads, ro eller orden på dét område du har valgt at fokusere på. Det er motiverende.

FOKUSER PÅ DINE EGNE TING – START MED DIG
Det kan være svært at få hele familien med på den, så start med dig selv. Fremstå som et godt eksempel.

SÆT SMÅ MÅL
Sæt nogle realistiske mål.
Eks. beslut dig for at fjerne 5 ting fra dit space i dag.

GIV DIG SELV EN BELØNNING
Det virker altid for mig.
Jeg laver en aftale med mig selv om at når jeg har ordnet f.eks. vasketøjet må jeg se et afsnit af min yndlingsserie.
Tænk over hvad du kan give dig selv eller gøre for dig selv når du har klaret opgaven.