Har du guld liggende i skabene?

Har du mon shoppet mere eller mindre i Coronatiden?

Jeg har nærmest intet købt udover mad – og vin selvfølgelig.
Det er der to grunde til. 
Jeg kan stadig væk godt lide at shoppe i de fysiske butikker, hvor jeg kan se, prøve og mærke ting. Det har jeg ikke haft mulighed for.
Udover det har jeg altså også holdt lidt på pengene. Lige pludselig kunne jeg ikke besøge folk fysisk, og hjælpe med frasortere og rydde op. Så der var ingen indtægt. Må jeg godt lige bande og sige S***.

Denne pause i mit forbrug har blot forstærket noget jeg egentligt godt vidste i forvejen. Nemlig, at jeg slet ikke har brug for så meget, og at jeg i forvejen faktisk har en del.

På trods af at jeg allerede har taget de store oprydninger, er det alligevel lykkedes mig at finde ting i gemmeren som jeg måske bare ville have ladet ligge i en mere normal tid. 

  • Jeg har fundet smukke puslespil som jeg have lagt tidligere. De er nu byttet med veninderne, så jeg har et par nye at gå i gang med.
  • Jeg har fundet mine ubrugte løbesko der gnavde og aldrig helt passede. Solgt dem på Trendsales og købt nye (godt nok med et par hundrede smidt oveni på nettet ).
  • Jeg har fundet et lille lager af ansigtsmasker og andre prøver, og lavet skønhedsbehandlinger herhjemme nu hvor de fleste steder har haft lukket.
  • Jeg har fundet en buksedragt. Et fejlkøb der ikke passede og skulle sælges, men jeg fik i stedet min svigermor til at sy den ind og op. Så nu har jeg en spritny lækker buksedragt jeg kan lufte, når vi bliver sluppet løs i verden igen.
  • Jeg har sat to par solbriller fra ”måske” bunken til salg, og jeg skal købe et par nye glas til dem jeg allerede har for pengene. 

Skal vi finde ud af hvad der er i dit tøjskab

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *