Slæber du alt muligt med hjem fra din ferie?
Måske er det på tide med et såkaldt købestop.
Husk…
Du behøver ikke en nøglering, et krus, en t-shirt eller en magnet til køleskabet fra alle de steder du har besøgt.
Hvis du køber strandlegetøj, skovle og spande og ja badedyr til dine børn, behøver du ikke at tage det med hjem.
Giv det videre til andre familier.
Hvis du tager det med hjem, ender det i et hjørne af skuret sammen med alt det andet.
Det ER muligt at holde ferie uden at købe noget fra den lokale gaveshop.
Vi kender alle den der kløen den sidste dag. Man har en følelse af at man skal have et eller andet fra destinationen med hjem. Nogen gange ender det i alt for dyre produkter fra afgangshallen i lufthavnen.

Tænk over hvad du køber
Stop op, og overvej om det er en fiks ide, eller noget der holder i længden.
Souvenirs kan være en skøn ting, MEN hvad skal du bruge alle de oplukkere, håndskårne sæber, magneter, postkort, viskestykker, små flasker med farvet sand til?
Køber du noget bare for at købe?
Spørg dig selv:
Har jeg brug for det?
Er jeg vild med det?
Har jeg plads til det?
…Og hvis jeg tager denne her ( ting ) med hjem, hvad skiller jeg mig så af med?
Passer denne t-shirt, med skriften I love Mallorca ind med resten af min garderobe?
Støt lokalt der hvor du rejser.
Turismen er presset i mange lande, men du kan støtte på andre måder.
Køb lokale råvarer som vin, kaffe, te, krydderier, olie og den slags.
Hold dig fra masseproducerede varer.
Spis lokalt.
Tag på sightseeing.
Brug tid på at give anbefalinger på tripadvisor og lignende portaler.
Vi husker når noget er galt men glemmer tit at rose de gode oplevelser.
GOD FERIE
