En af fordelene ved at leve mere simpelt med færre ting, er at det bliver lettere og hurtigere at få den almindelige oprydning og rengøring overstået.
Det kan sagtes rode herhjemme hos mig, men jeg kan hurtigt få styr på vores lejlighed.
Jeg har selvfølgelig lavet en lille plan ( ja jeg elsker lister) over hvordan jeg hurtigt kommer igennem det hele på den mest effektive måde.
Den er afprøvet diverse gange alene og for mig tager en hovedrengøring ca. 3 timer, men er lavet sådan at man sagtens kan uddelegere opgaverne og dele den op som man vil.
SIMPLE LIFE RENGØRING//OPRYDNINGS RUTINE
TRIN 1: RYD OVERFLADERNE
- Få legetøj tilbage i kasserne
- Tag sengetøj af alle senge
- Saml al vasketøj i huset
- Alle tallerkner/glas og diverse glas i køkkenet
- Saml alle vigtige papirer/regninger etc. i en bunke
- Saml al skrald
- Har du noget der skal gives væk stilles det frem i entré eller gang, eller helst i Transitkassen
- Læg ting du har smidt i entreen (Overtøj og sko inklusiv) på plads
- Alt andet rod på overflader skal også på plads
Hold pause en lille pause når du har sat den første vask over
TRIN 2 – KØKKEN
- Start opvaskemaskinen
- Tøm køleskab/fryser og vask
- Ud med gamle madvarer
- Vask alle hårde hvidevarer
- Vask køkkenbord og skabe (husk grebene)
Hold en god pause (evt. med belønning), tøm vaskemaskinen og sæt en ny over
TRIN 3 – BADEVÆRELSET
- Fjern al støv
- Spray, eller andet rengøring puttes toilet, badekar, bruser og håndvask.
- Vask det ned og tør af
- Puds spejlene
- Tør skabe, hylder eller anden opbevaring af inkl. de ting der står fremme.
- Tør til sidst alle overfladerne af
TRIN 4 – DE ANDRE RUM
- Put rent sengetøj på og organiser sengen
- Støv af og støvsug
- Vask gulv de steder du har fliser eller træ (inkl. køkken og badeværelse)
- Har du mere vasketøj?
TRIN 5 – ORGANISER OG DEKORER
- Læg dit vasketøj sammen
- Tøm opvaskemaskinen
- Organiser de ting du måske har flyttet under rengøringen
- Put papirerne du samlede i bunken hen hvor de skal
- Puf puderne, fold tæpperne og put blomster i vaserne
HVIS DU HAR EKSTRA ENERGI OG TID
- Ryd op i rodeskuffen/skålen/hylden. Den med nøgler, batterier, småmønter, kvitteringer og alt andet du ikke lige ved hvor skal hen.
- Fej terrasse eller altan
- Rengør ovnen
- Afrim fryser og køleskab