Hvad er project 333?
Konceptet er startet af den amerikanske Courtney Carver.
Det går kort fortalt ud på at man i en periode på 3 måneder går i de samme 33 stk tøj.
Undertøj, strømper, træningstøj og arbejdstøj (hvis det er en uniform) tæller ikke med.
I den originale #challenge333 tæller sko, overtøj og accessoires også med, med undtagelse af ur og evt. vielsesring (samt smykker du altid har på, arvestykker o.lign).
Jeg startede 2018 udfra den problemstilling, at jeg havde vildt meget tøj, men aldrig rigtigt noget at tage på.
Jeg gik meget i det samme og ville gerne udfordre mig selv og have mere styr på hvad der egentligt er minstil.
Jeg google, youtubede osv. og fandt så dette projekt på Instagram. Det var en fin måde at begynde en mere simpel livsstil på, hvilket jeg stræbede efter på daværende tidspunkt.
Jeg startede i oktober og det var derfor efterår/vintergarderoben der var mit udgangspunkt.
Jeg startede med at rydde op og ud i klædeskabet (se hvordan du gør her), og herefter valgte jeg mine 33 stk.
Jeg fandt de fleste af dem i vasketøjskurven.
Efter oprydningen havde jeg faktisk 6 tomme pladser, hvilket var godt, da jeg kunne se at der var nogle basisting jeg manglede.
Noget der ligesom kunne samle flere sæt. Jeg belønnede derfor mig selv for den flotte oprydning med netop med at anskaffe mig disse ting. Man får altså hurtigt overblikket og ser kombinationsmulighederne, når man kun skal koncentrere sig om 33 stk. tøj – 33 favoritter! For favoritter er netop det vigtigste her. Brug dine favoritter igen og igen og igen. Dem der får dig til at føle dig godt tilpas.
Det virker ekstremt – Jeg ved det, men jeg havde brug for et helt strengt regelsæt for at komme rigtigt i gang. Det kunne ligeså godt hedde projekt 444. 44 stk tøj med skift hver 4 måned. Hvilket set i bakspejlet havde passet bedre.
Jeg kan godt lide at gå til yderligheder og have regler, når jeg skal skabe forandring!
Jeg vidste at jeg efter min oprydning skulle stå tilbage med 33 ting.
33 beklædningsgenstande jeg skulle bruge de næste 3 måneder.
Efter at have kørt med #projekt333 af 2 omgange , altså et halvt år besluttede jeg mig for at blive ved med at leve på denne måde men med et par justeringer.
Idéen om en basisgarderobe, der kan bruges igen og igen og aldrig går af mode elskede jeg, og besluttede mig derfor for at holde fast i 33 som det faste antal MEN uden sko, overtøj og accessoires.
Dvs. at jeg i dag udover 33 stk basistøj i min garderobe, også har frakker, sko og diverse ved siden af….ikke meget dog. Det tøj jeg ikke bruger (I skrivende stund er det sommer), er gemt væk i en kasse. Men det er ikke sådan at jeg skifter hele garderoben ud hver 3 måned. Lige om lidt bliver det efterår og shorts og sommerkjoler skiftes ud med sweatshirts og lange bukser. Senere ryger de tynde lange for kraftige sweatre. Så der er ikke mere udskiftning præcis efter 3 måneder – Overgangen er mere flydende.
Så derfor kalder jeg det ikke mere projet 333, men istedet for en capsule wardrobe.
Hvad er en Capsule Wardrobe ?
En capsule wardrobe er helt enkelt en basisgarderobe med relativt få beklædningsgenstande. De passer sammen, går aldrig af mode og kan med få tilføjelser varieres og bruges sæson efter sæson.
Du justerer din capsule en lille smule fra sæson til sæson mest pga. vejret, for der er nemlig kun tøj du elsker i din Capsule Wardrobe
Man kan spare penge hvis man vil. Jeg bruger hånden på hjertet det samme beløb på tøj som altid men køber bare en eller 2 nye kvalitetsting på en sæson frem for 15 ligegyldige impulskøb.
Lige nu er det sensommer og meget varmt, men allerede sidst på måneden kommer der lidt varmere tøj ind på hylden igen.
Jeg vil gerne gå lidt mere i dybden med hvad der er i garderoben i et særskilt indlæg hvis der er stemning for det?
De spørgsmål jeg får mest:
Hvad tæller med ?
I den originale Challenge tæller undertøj, strømper, træningstøj og arbejdstøj ikke med
Shopper du ikke?
JO! og jeg laver desværre stadig fejlkøb men det sker ikke så ofte og hvor jeg tidligere bare lod fejlkøb ligge og aldrig fik det returneret. Kommer det nu tilbage med det samme. Da det jo ellers optager plads.
Og så bruger jeg reglen 1 ind 1 ud. Dvs. er der 33 stk i min garderåbe og jeg anskaffer mig nyt må en ting videre.
Hvad var det sværeste ved at starte på 333?
Bekymringer om hvad folk ville tænke og om nogen ville synes at jeg altid har det samme på?
Har du aldrig tøjkrise?
Jeg har aldrig tøjkrise i hverdagen og har fundet ud af hvordan jeg med accesoires hurtigt kan pifte dag om til aften hvisjeg lige skal noget. Skal jeg til en stor fest der kræver galla eller noget ekstra kan jeg godt kommer problemer men så låner jeg noget for jeg vil hellere bruge flere tudsinde på en klassisk jakke eller et perfekte par bukser jeg kan bruge igen og igen, end på en kjole jeg kun har på en gang eller 2.
Skal jeg noget særligt prøver jeg at købe klassisk så det kan bruges igen og igen. Kjolen på billedet bruger jeg på 5 år.
Hvordan får du det til at passe sammen?
Jeg er jo glad for monokrome sæt. Kan godt lide at tingene passer sammen. Jeg bruger match 5 reglen når jeg shopper. Dvs. at hvis jeg skal købe noget skal det passe sammen med mindst 5 ting i mit skab.
Er du glad for for mange farver og print kan det stadigvæk godt betale sig at have noget basistøj der kan binde det hele sammen.
Hvad med arbejdstøj?
Går du i dit almindelige tøj på arbejde tæller det med i de 33 stk.
Personligt har jeg altid en par sorte bukser og en t-shirt på når jeg er på job. Mine klienter skal ikke forholde sig til min stil eller noget der “larmer” når jeg er hos dem.